Dolcetto er ved siden af Barbera og Nebbiolo Piemontes tredje druesort, og det er denne der bliver tidligst moden, hvorfor den førhen altid blev tildelt den dårligste jord, og blev gæret til hurtigt drikkeklare vine, der kunne give vinbønderne en omsætning tidligt på sæsonen. Efter at Barberas ære er blevet reddet, får Dolcetto nu mere opmærksomhed, især på grund af at Dolcetto af stort tanninindhold og en tilbøjelighed til meget bundfald, er den ikke helt nem at fremstille. Ikke desto mindre giver den en fantastisk mørk rubinrød farve, en aroma af sødlige bær og kvæde, samt en let antydning af mandler.